Glæd dig til søde, svampede og kalorielette muffins, der forkæler den søde tand, uden at sprænge kaloriebudgettet ✨
De har beholdt den klassiske kagesmag og konsistens, så du ikke behøver at gå på kompromis for at nå dine mål! 💚
Ingredienser til 5 portioner:
- 1 æg
- 40 g brun farin
- 15 g sukker
- 60 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1/2 dl rapsolie
- 1/2 citron
- 100 g squash
- 2 spsk flormelis
- Vand
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 180° varmluft.
- Riv squash fint, pres væden grundigt ud med hænderne. Dette er vigtigt.
- Pisk æg, sukker og brun farin lyst og luftigt (ca. 4 min. med elpisker ved højeste niveau).
- Riv citronskal og pres citronsaften ud.
- Bland mel, bagepulver og et nip salt og rør det i æggesnapsen. Vend olie og squash i samt 1 spsk citronsaft og 1 tsk revet citronskal.
- Fordel dejen i 5 store muffinsforme og bag i ca. 20 minutter.
- Lad muffins afkøle og bland flormelis med vand til ønsket glasurkonsistens. Pynt muffins med glasur og revet citronskal.
- Der bliver 1 muffin pr. portion. Frys de resterende.
Denne opskrift er en del af 8-ugers kostplan til kvinder i overgangsalderen, hvor du også får:
Nemme retter uden mærkelige ingredienser
✅ Næringsindhold pr. portion (kcal, protein, fibre, kulhydrater og fedt)
✅ Lækre, mættende opskrifter med fokus på hormoner, energi og stabilt blodsukker
Vil du have flere opskrifter som denne?
Så finder du hele universet i 8-ugers kostplanen ✨


